Advokatfaglige erfaringer med misbrug af krisecenterophold
I dette interview af 4. oktober 2020 med TV2News kommenterer Samværsadvokatens Tanja Graabæk på dagens artikel i Politiken, som omhandler eksistensen af sager med uberettigede ophold på kvindekrisecentre med det formål at bruge opholdet som løftestang til at sikre sig rettigheder over børnene.
I interviewet understreger Tanja krisecentrenes vigtige samfundsmæssige opgave, samt at man altid skal huske på, at der er mange reelt voldsramte kvinder. Men hun understreger også, at kvindekrisecentrene ikke er ufejlbarlige. Hun bekræfter således at møde sager, hvor der er er markant forskel på det billede, som krisecentererklæringerne – udarbejdet baseret på oplysninger fra og til støtte for den angiveligt voldsramte kvinde – oplyser (180 graders billede), og det billede, som viser sig når sagen er blevet oplyst fuldt ud (360 graders billede). Hun understreger, at det har været en problematik, som hun har set gennem hele hendes mangeårige karriere som specialist på området – men at problemet opleves stigende med det nye skilsmissesystem.
Læs Politiken artiklen, som interviewet baseres på, her:
https://samvaersadvokaten.dk/politiken-artikel-med-samvaersadvokaten-misbrug-af-krisecenterophold/