Misbrug af kvindekrisecentre stiger

I denne artikel taler Samværsadvokatens Nanna Bolund om, at selv om Kvindekrisecentrene er skabt til at tage hånd om kvinder udsat for grov vold og chikane, så flytter nogle kvinder desværre ind på et kvindekrisecenter for at vinde ret over børnene. Familieretshuset er også bekendt med problematikken, men krisecentrene tror ikke på, at det kan lade sig gøre at snyde sig ind.

Artiklens emne har (desværre) været et tilbagevendende emne i mange år, fordi problemstillingen har eksisteret længe. Samværsadvokaten bidrager til debatten, fordi kvindekrisecentrene – som man jo skal anerkende for at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave for de mange kvinder, som reelt er voldsramte – igen fastholder, at det uberettigede ophold slet ikke sker. Da emnet senest var oppe i 2019, anerkendte LOKKs Niels Christian Barkholt ellers i et P1-interview den 30. december 2019, at det er et problem. På samme måde anerkendte LOKK samme dag følgende i et Facebookopslag: ”Men dermed ikke sagt, at nogen ikke kan misbruge systemet, det sker i andre del af vores samfund og det kan kvindekrisecentrene selvfølgelig ikke være immune overfor”. Men den aktuelle debat om emnet afviser kvindekrisecentrene igen, at de kan fortage nogen form for fejlvisitation.

Debatten er vigtig, fordi børnene i de uberettigede sager bærer byrden. De bliver afskåret fra en af deres primære omsorgspersoner, fjernet fra deres trygge og nære omgivelser samt bliver sat ind på et krisecenter omgivet af mennesker, som langt primært i en massiv følelsesmæssig krise. Derfor er det også afgørende for disse børn, at et sådant ophold ikke sker uberettiget såvel som at myndighederne agerer hurtigt i deres undersøgelser, f.eks. med fastsættelse af overvåget samvær for en psykologfaglig vurdering af barnets tryghed ved og tilknytning til den voldsanklagede forælder.

Ingen kan vide, hvad der reelt er sket i de sager, hvor kvinderne ender på krisecentrene. Men vi kan bare konstatere, at vi fortsat ser sager, hvor der er en markant divergens mellem indholdet af krisecentererklæringerne (baseret på kun den ene pars perspektiv) og den faglige vurdering, der efterfølgende laves på baggrund af sagens fulde billede. Og når divergensen bliver så stor, så er man nødt i den konkrete sag at stille spørgsmålstegn ved validiteten af den udarbejde krisecentererklæring og den påståede vold, som denne støtter. Vi kan også konstatere, at det er blevet en stigende problematik efter indførslen af det nye skilsmissesystem.

ARTIKEL:

Advokater: Mødre misbruger krisecentre i skilsmissesager

De er skabt til at tage hånd om kvinder udsat for grov vold og chikane. Men ifølge en række familieadvokater og jurister flytter nogle kvinder ind på et af landets kvindekrisecentre med det formål at vinde børnene og skade faderens sag. Myndighed er »bekendt med problematikken«. Krisecentre tror ikke på, at det kan lade sig gøre at snyde sig ind.

En række familieadvokater og jurister opfordrer nu landets krisecentre til at foretage en grundigere sortering og visitering af de kvinder, der flytter ind. For det er ikke kun voldsramte kvinder, der vil redde sig selv og deres børn ud af et dysfunktionelt familieliv, lyder det fra advokaterne. I en ny type af ’designede’ skilsmisser går ressourcestærke mødre under jorden hos venner og bekendte eller tjekker ind på et krisecenter med de fælles børn, fortæller advokaterne, vel vidende, at det kan fremme deres muligheder for at vinde skilsmissesagen og retten til at være barnets bopælsforælder.

»Vi ser desværre alt for mange sager, hvor mødrene helt velovervejet flytter på krisecenter for at køre manden ud på et sidespor«, siger Julie Wijngaard, juridisk rådgiver og medejer af Skilsmissebarnet.dk, der både rådgiver kvinder og mænd i skilsmissesager:

»Det er kvinder, der aldrig har været udsat for vold, men som ved, at opholdet får manden til at se skidt ud i den videre sagsbehandling. Og som ved, hvor ofte børnene ender med at bo hos den forælder, de har knyttet sig tættest til. Og det er jo moderen, hvis hun bortfører barnet«.

Jeg oplever, at der er en type kvinder, som, når de først har besluttet sig for, at der ikke skal være en far i deres børns liv, ikke skyr nogen midler for at nå målet.

Nanna Bolund, fuldmægtig i advokatfirmaet Strauss og Garlik

Et ophold på et krisecenter er »et effektivt værktøj, hvis en mor har besluttet sig for at skubbe faderen ud af børnenes liv«, siger Nanna Bolund, fuldmægtig i advokatfirmaet Strauss og Garlik:

»Jeg oplever, at der er en type kvinder, som, når de først har besluttet sig for, at der ikke skal være en far i deres børns liv, ikke skyr nogen midler for at nå målet«.

Hun skønner forsigtigt, at hun selv ser to sager om året, hvor en kvinde uden rimelig grund tjekker ind på et krisecenter.

»Det lyder måske ikke af meget, mens hvis alle familieadvokater bare har to sager om året, så taler vi jo om mange tusinde tvivlsomme ophold«.

Luftige anklager

Familieadvokaterne understreger, at krisecentrene er og bliver uundværlige bosteder for de mange kvinder, der bliver udsat for grov vold og overgreb. Men det er blevet for nemt at udelukke den ene forælder fra samvær ved at »tage på krisecenter«, mener familieadvokat Jesper Nikolajsen, der i år har haft omkring 20 sager, hvor den ene parts ophold på et krisecenter, er blevet brugt som et argument i skilsmissesagen.

»Nogle gange er det fuldt berettiget, andre gange bliver det afvist som et argument. Men for mig at se er det problematisk, at det at tage på krisecenter kan sætte barnets samværet med den anden forælder i stå«.

Ifølge flere familieadvokater og jurister bør krisecentrene i højere grad tjekke de kvinder, der flytter ind. Især i de sager, hvor opholdet bliver begrundet med, at kvinderne har været udsat for psykisk vold.

Den slags sager er vokset i omfang efter at psykisk vold sidste år blev sidestillet med fysisk vold i lovgivningen. Men ofte er de psykiske volds-anklager så luftige og ukonkrete, at de bør få centrene til at smække døren i, mener blandt andre Julie Wijngaard:

»Vi ser dagligdags ægteskabelige skænderier eller sammenstød, der bliver betegnet som psykisk vold, det holder ikke«, siger Julie Wijngaard, der blandt andet har oplevet en kvinde, der i fuld alvor mente, at hun havde været udsat for psykisk vold, fordi hun og manden var uenige om, hvem der skulle styre fjernbetjeningen foran TV-apparatet.

Landsforeningen af Kvindekrisecentre tror ikke på, at det kan lade sig gøre at snyde sig ind på et krisecenter. Centrenes visitation er koncentreret om en meget grundig samtale, typisk med centerets erfarne leder, der hurtigt vil fange en løgn, siger foreningens formand Karin Gaardsted:

Hun understreger samtidig at der ikke er nogle krisecentre, der kan tåle at blive »anfægtet på deres hæderlighed og på deres visitationsarbejde«, for det er også det, der ligger til grund for centrenes samarbejde og økonomiske aftaler med landets kommuner.

»Men når flere navngivne advokater og jurister peger på, at vi har et problem, så fortæller det mig, at det er på tide, at vi inviterer dem til et møde, så vi kan høre, hvad de baserer kritikken på. For jeg vil godt sige meget klart: Der er ingen i krisecenter-verdenen, der har noget som helst ønske om, at en far skal formenes adgang til sine børn, medmindre der er rigtig gode grunde til det«, siger hun.

Formanden for foreningen Danske Familieadvokater, Anne Broksø, vil ikke udelukke, at nogle kvinder bruger krisecentre og ophold uden for hjemmet som en løftestang i konfliktfyldte skilsmissesag.

»Jeg har sager, hvor jeg kan have en fornemmelse af, at krisecenteret bliver brugt strategisk, hvor det ikke er min oplevelse, at der er vold i hjemmet, og hvor kvindens ophold på krisecenteret stopper, så snart samværet er aftalt. Jeg kan også bekræfte at vi i stigende grad oplever, at kvinder påberåber sig, at de er blevet udsat for vold og psykisk vold og at de derfor involverer et krisecenter.«

Anne Broksø understreger, at hun ikke med sikkerhed kan vide, hvad der er sket i et hjem, og om der faktisk er foregået vold.

»Spørgsmålet er, om man nogensinde kan sige det med sikkerhed i de her sager. Også på den baggrund deltager jeg gerne i et møde om sagen,« siger hun.

Familieretshuset er den myndighed, der har til opgave at belyse og afdække skilsmissesager med et højt konfliktniveau, inden de sendes til afgørelse i familieretten. Her støder man på sager med misbrug af kvindekrisecentre.

i forhold til, at ophold på kvindekrisecentre anvendes strategisk i forbindelse med samværssager«, siger kontorchef Kirsten Rosenkilde Olsen.

Familieretshuset fører ikke opgørelse over såkaldte chikanesager og kan derfor ikke oplyse om det konkrete omfang.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at kommentere sagen.