Familieretshuset sylter sager om midlertidigt samvær med skilsmissebørn

Samværsadvokatens Nanna Bolund udtaler sig i denne artikel om, hvordan Familieretshuset sylter deres sager om midlertidigt samvær, hvorved de krænker borgernes rettigheder.

Som specialist i samvær er det muligt at se mønstre eller mangel på samme i myndighedernes behandling af sagerne. I denne artikel slår Samværsadvokatens Nanna Bolund et slag for at sætte fokus på det væsentlige problem, som Familieretshusets manglende rettidige behandling af ansøgninger om midlertidigt samvær, som er blevet normen i det nye skilsmissesystem, bevirker. For sagerne omhandler børn i mistrivsel, og de midlertidige afgørelser eksisterer jo netop for at behandle aspekter af hastende karakter. Derfor har Ombudsmanden også udtalt, at midlertidige afgørelse bør træffes indenfor 4 uger fra en ansøgnings indgivelse. I dag skubber Familieretshusets dog deres afgørelse til efter møderne, som der aktuelt er 8-11 måneders ventetid på.

Læs den fulde artikel her nedenfor eller på Politiken her: https://bit.ly/3lssK3w

Fagfolk Familieretshuset sylter sager om midlertidigt samvær med skilsmissebørn

ARTIKEL:

Tusindvis af danske skilsmisseforældre venter i øjeblikket på at lande en aftale om samvær med deres børn.

Et par af dem kunne for eksempel hedde Gorm og Ulla, der gik fra hinanden, da deres søn Oskar var to. I tre år har de haft en 7-7-ordning. Ulla er bopælsforælder, Gorm er samværsforælder. Men pludselig synes Ulla ikke, det er godt for Oskar at være sammen med Gorm. Så hun siger til Gorm, at han ikke kan komme til at se Oskar. Gorm siger, at det ikke er rimeligt, og henvender sig i Familieretshuset. Da Ulla og Gorm ikke har haft en skriftlig aftale om samvær, er det Ulla, der som bopælsforælder bestemmer, hvordan samværet skal fordeles, indtil der bliver landet en aftale via Familieretshuset, lyder meldingen.

Men i Familieretshuset er der lang ventetid, og Gorm benytter sig derfor af muligheden for at søge om et minimumssamvær, såkaldt kontaktbevarende samvær. Det bliver imødekommet, og han får, som taksterne siger for et femårigt barn, ret til at se Oskar hver anden weekend fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17. Men det er alt for lidt, synes Gorm, der er vant til at have Oskar hos sig halvdelen af tiden. Så han søger også om at få en midlertidig aftale om samvær, som kan gælde, indtil deres sag om en varig aftale bliver behandlet.

Familieretshuset svarer Gorm, at de først vil behandle hans ansøgning om midlertidigt samvær ved det første forligsmøde mellem Gorm og Ulla i Familieretshuset. På grund af voksende sagsbunker ligger det møde langt ud i fremtiden. Otte måneder faktisk.

Sådan lyder en typisk sag hos advokatfirmaet Strauss & Garlik, forklarer advokatfuldmægtig Nanna Bolund.

Og alt for mange skilsmisseforældre sidder fanget i situationer, der kunne minde om Gorm og Ullas. Det oplever flere fagfolk og organisationer. Konsekvensen er, at en del børn enten helt mister kontakten til den ene forælder eller har så lidt kontakt, at relationen til den afskårne forælder bliver minimal. »Det kan tage årevis bagefter at rette op på det, der er sket med relationen i al den ventetid«, siger jurist Julie Wijngaard fra skilsmissebarnet.dk.

For når forældrene otte måneder senere skal lande en endelig samværsaftale i Familieretshuset, vil den typisk tage udgangspunkt i den situation, der har været. Og her har Gorm og andre samværsforældre gennem flere måneder ikke haft de samme forudsætninger som bopælsforælderen for at have en nær kontakt til deres barn. Og det går i sidste ende ud over børnene. »Det er svært at se, at Familieretshuset her sikrer barnets bedste og ret til at se begge sine forældre«, siger Nanna Bolund.

»Jeg ved, at Familieretshuset mener, at der bestemt træffes afgørelser om midlertidigt samvær. Men jeg er nødt til at sige, at det ikke stemmer overens med det, vi oplever«, Anne Broksø, formand for familieretsadvokaterne

Ventetid udløser akut behov

Derfor er der behov for, at Familieretshuset hurtigt tager stilling til ansøgninger om midlertidigt samvær, lyder kritikken. Det er især den lange ventetid på første møde i Familieretshuset, der har aktualiseret behovet. I marts risikerede skilsmisseforældre i de værste tilfælde at måtte vente mellem otte og ni måneder på at komme til det første forligsmøde. Nu – efter coronanedlukningen – er sagsbunkerne vokset yderligere. Præcis hvor meget mere de er vokset, regner de stadig på i Familieretshuset.

Skilsmissefamilier, der er i konflikt, overlades reelt til sig selv gennem flere måneder.

»Vi ser et stigende antal sager, hvor der søges om midlertidigt samvær, og hvor Familieretshuset svarer, at det vil der blive taget stilling til på det første møde – som altså kan ligge otte-ni måneder ude i fremtiden. I al den tid befinder familierne sig i et limbo«, siger Julie Wijngaard.

Hos Strauss & Garlik, der huser ni familieretsadvokater, ser man kun ganske få eksempler på, at Familieretshuset har behandlet en ansøgning om midlertidigt samvær inden første forligsmøde.

»Når først vi er fremme ved mødet, arbejdes der typisk på en endelig – og ikke en midlertidig – løsning. Vi har de facto mistet det instrument, der hedder midlertidigt samvær. Det er mildest talt en katastrofe for mange familier, hvor mange børn sidder fanget i en forældrekonflikt«, siger Nanna Bolund.

Formand for familieretsadvokaterne Anne Broksø er i lyset af de lange ventetider enig i, at alt for få får behandlet deres ansøgninger om midlertidigt samvær. »Vi har ekstremt lange ventetider i øjeblikket, så der er virkelig behov for afgørelser om midlertidigt samvær i mange sager«, siger Anne Broksø.

Det er ikke nyt, at ventetiden er lang for skilsmissefamilier. I 2019 gennemførte et enigt Folketing en reform af hele det familieretslige område med henblik på at sikre bedre sagsbehandling med barnet i centrum. Med reformen blev den udskældte Statsforvaltning afskaffet, og i stedet lavede man Familieretshuset. Opgaven var først og fremmest at sikre barnets trivsel. Sagerne bliver inddelt i røde, gule og grønne sager, alt efter hvor komplicerede og alvorlige forhold der er tale om.

Men det stod hurtigt klart, at reformen var underfinansieret. Sagerne hobede sig op. Politikerne afsatte derefter en merbevilling på 104 millioner kroner. I sin årsrapport for 2019 skriver Familieretshuset, at pengene primært vil blive brugt på at hyre medarbejdere, så der kan afholdes flere møder med familierne. Men også at forventningen er, at ventetiden på at komme til møde i Familieretshuset fortsat vil stige frem mod slutningen af 2020. Og derefter kom så coronanedlukningen.

Politiken har spurgt Familieretshuset, hvor mange ansøgninger om midlertidigt samvær man har modtaget siden opstarten i april sidste år, og hvor stor en andel der er blevet behandlet, afvist eller imødekommet.

Familieretshuset oplyser, at man fra 1. april 2019 og frem til 30. april i år har truffet 1.134 afgørelser om midlertidigt samvær. I samme periode har Familieretshuset truffet 2.095 afgørelser om midlertidigt kontaktbevarende samvær.

Familieretshuset oplyser i samme forbindelse, at man »ikke fører en selvstændig opgørelse over ansøgninger om midlertidigt samvær«. Det er derfor ikke muligt at få svar på, hvor stor en andel af ansøgningerne der bliver behandlet. Familieretshuset har heller ikke mulighed for at oplyse, om de afgørelser, der er truffet, er truffet før eller efter det første forligsmøde med forældrene.

Konflikter kan eksplodere

Formand for familieretsadvokaterne Anne Broksø synes umiddelbart, at det oplyste antal afgørelser på ansøgninger om midlertidigt samvær lyder højt. Og det billede kan hun ikke genkende.

»Jeg ved, at Familieretshuset mener, at der bestemt træffes afgørelser om midlertidigt samvær. Men jeg er nødt til at sige, at det ikke stemmer overens med det, vi oplever. Så hvordan de tæller antallet af afgørelser om midlertidigt samvær, ved jeg ikke. Det vigtige er jo, at der træffes afgørelser om midlertidigt samvær i den periode, hvor man venter på første møde. En afgørelse, der falder efter første møde – det vil sige efter otte måneders ventetid – er muligvis definitionsmæssigt en afgørelse. Men de forældre, der alene har sporadisk kontakt med deres børn gennem otte måneder, oplever det ikke sådan«, siger hun.

Når forældre ikke får behandlet deres ansøgning om midlertidigt samvær, er de reelt overladt til sig selv frem til det første møde i Familieretshuset. Det øger risikoen for, at konflikterne eskalerer, lyder kritikken.

»En sag kan udvikle sig fra at være blevet screenet som en gul sag til at blive en rød sag – simpelthen fordi der er så lang ventetid, hvor der ikke sker en dyt. Tiden er dyrebar, og tiden er gift«, siger Julie Wijngaard.

Både Børns Vilkår og Mødrehjælpen understreger, at Familieretshuset ville svigte deres ansvar, hvis de i røde sager traf midlertidige afgørelser på et spinkelt grundlag. Men også de ser eksempler på sager, hvor ansøgninger om midlertidigt samvær burde blive behandlet, uden at det sker, siger de.

Hos Mødrehjælpen har man derfor under coronakrisen forsøgt at presse på for at få behandlet flere ansøgninger om midlertidige løsninger ved simpelt hen at give Familieretshuset nogle nye greb.

»Men det har der ikke været politisk vilje til af hensyn til retssikkerheden«, siger vicedirektør Trine Schaldemose.

»Midlertidige afgørelser bliver taberen i et presset system. Problemet er, at tiden er afgørende i forhold til konflikter: Konflikterne trappes op, jo længere tid der går uden afgørelser«, siger hun

Hos Børns Vilkår mener juridisk seniorrådgiver Ingrid Dall, at det er muligt at træffe flere afgørelser om midlertidigt samvær ved at indhente sagsakter fra kommunen eller gennem telefoniske samtaler med forældrene. Og det kan gøres relativt hurtigt i de mindst komplicerede sager.

»Familieretshuset skal have omstillet deres organisation, så de er i stand til at tænke og handle lidt ud over rammerne i måden, man gør det på«, siger hun.

»Det kan tage årevis bagefter at rette op på det, der er sket med relationen i al den ventetid«.
Julie Wijngaard, jurist, skilsmissebarnet.dk

Ressourcer er årsag

Familieretshuset har ikke ønsket at stille op til interview vedrørende kritikken. I stedet har Familieretshusets presseafdeling videresendt svar på en række spørgsmål med vicedirektør for området Børn og Forældreansvar Jacob Buch som afsender. Familieretshuset skriver blandt andet i sine svar til Politiken, at man »på nuværende tidspunkt ikke har ressourcer til at træffe midlertidige afgørelser i alle sager, hvor der inden første møde er anmodet om det – og det er heller ikke intentionen i loven«.

Familieretshuset understreger, at barnets trivsel og ret til beskyttelse kommer i første række, og at man derfor prioriterer, at der træffes afgørelser om såkaldt midlertidigt kontaktbevarende samvær og i sager om midlertidige afgørelser, som har særligt hastende karakter, hvis barnet eksempelvis er udsat for vold, eller hvor trivslen er akut i fare. Familieretshuset skriver også, at man har »skruet op for indsatsen i forhold til midlertidige afgørelser i øvrige sager, da vi ved, at de lange ventetider er belastende for både børnene og deres familier«.

Men Familieretshuset henvisning til, hvad der er »intentionen i loven« holder ikke i den akutte situation, mener Ingrid Dall: »Intentionen med loven kan ikke rigtig bruges på nuværende tidspunkt, fordi den ikke tager hensyn til ventetidsproblematikken, og hvilken effekt det har på konflikterne«.

Nanna Bolund og hendes kollega, advokat Tanja Graabæk har med baggrund i kritikken rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

»Vi oplever, at selv om vi klager til den øverste ledelse i Familieretshuset, står det fast, at ansøgningerne om midlertidigt samvær ikke bliver behandlet før det første møde. Det er ikke i orden. Det er at sætte Familieretshusets interne behov foran for de involverede børns behov«, siger Nanna Bolund.