Betydningen af Ombudsmandens undersøgelse
I denne artikel i Politiken taler Samværsadvokatens Nanna Bolund om, hvor afgørende det er, at Ombudsmanden er trådt ind og nu undersøger Familieretshusets sagsbehandling.
Vi er i Samværsadvokaten taknemmelige over, at Ombudsmanden har taget vores henvendelse alvorligt.
https://politiken.dk/indland/art7921051/Far-må-vente-fem-måneder-på-at-se-sin-4-årige-søn-–-nu-griber-ombudsmanden-ind
Eller læs artiklen her:
ARTIKEL:
Far må vente fem måneder på at se sin 4-årige søn – nu griber ombudsmanden ind
Skilsmisseforældre risikerer at vente 5-6 måneder, før de får det samvær med deres børn, som en domstol har givet dem ret til. Bekymret ombudsmand vil have sagsbehandlingstiderne endevendt, også i sager om midlertidigt samvær.
Flere klager og længere tids offentlig kritik får nu Folketingets ombudsmand til at tage første skridt i en kulegravning af Familieretshusets sagsbehandlingstider – i tusindvis af konfliktfyldte skilsmissesager.
Det gælder først og fremmest de sager, hvor en domstol har tilkendt den ene forælder, typisk faderen, overvåget samvær med et fælles barn.
Med afsæt i flere konkrete sager frygter Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, at der har bundfældet sig en praksis, hvor der kan gå helt op til 5 og 6 måneder, fra dommen er afsagt, og ind til Familieretshuset rent faktisk giver fædrene det samvær, de har krav på.
Må vente 5,5 måneder
31-årige August Martin Mogensen, der er studerende og selvstændig, er en af dem, der har henvendt sig til ombudsmanden med sin sag. Og netop hans sag er blandt de sager, der har fået ombudsmanden til at reagere.
August Martin Mogensen har ufrivilligt ikke set sin søn, der i dag er fire år, siden 14. december 2018 – altså i mere end halvandet år.
28. maj i år fastslog familieretten, at August Martin Mogensen skal have seks gange overvåget samvær af halvanden time. To måneder senere fik parterne i sagen besked om, at det første overvågede samvær kan finde sted 11. november i år. Altså 5,5 måneder efter at familieretten har afsagt dom i sagen.
»Det er en grov krænkelse af både min og min søns retssikkerhed, når Familieretshuset ikke sørger for at fastsætte det samvær umiddelbart efter dommen. Jeg synes faktisk, det er en hån. Det er vigtigt, at min søn har sin far, og det er vigtigt for mig at kunne være der for mit barn. Det har Familieretshuset med sin uhyrligt langsommelige sagsbehandling forhindret«, siger August Martin Mogensen.
I sin åbningsskrivelse til Familieretshuset udtrykker Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, sin bekymring for, at den sag ikke er enestående:
»..der kan gå lang tid, fra der bliver afsagt en dom om overvåget samvær, til dette samvær bliver påbegyndt. På den baggrund beder jeg Familieretshuset om at redegøre for, hvorledes Familieretshuset i praksis udmønter de domme, som familieretten og landsretten afsiger«, skriver ombudsmanden, der ikke vil kommentere sagen, så længe den verserer.
Men ifølge skrivelsen udbeder han sig nu detaljerede statistiker, opgørelser og oplysninger om konkrete sager og sagsbehandlingstider.
Og det er ikke det hele:
Midlertidigt samvær syltes
Niels Fenger har også besluttet at undersøge sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiderne i de mange sager om midlertidigt samvær.
Nemlig de mange sager, hvor den ene forælder, typisk faderen, søger om et midlertidigt samvær med et fælles barn, i den tid, det tager Familieretshuset eller en domstol at træffe en endelig afgørelse om fordelingen af samvær mellem de to forældre.
Hele idéen med et midlertidigt samvær er netop at sikre, at den forælder, der ikke har barnet boende, kan fastholde og bevare kontakten med det fælles barn, også selvom sagen trækker ud. Og selvom den anden forælder vil have barnet for sig selv.
Derfor skal afgørelsen om et midlertidigt samvær træffes hurtigst muligt efter, at Familieretshuset har modtaget anmodningen, hedder det i lovreglerne.
Men som Politiken tidligere har omtalt, bliver de midlertidige afgørelser tilsyneladende udskudt og skubbet i mange måneder, og ofte bliver den del af sagen først behandlet, når Familieretshuset holder det første møde i den egentlige samværssag.
På den baggrund beder ombudsmanden blandt andet Familieretshuset oplyse, hvor mange ansøgninger om midlertidigt samvær, der er modtaget, behandlet og afgjort. Og hvor lang tid det har taget at behandle disse sager.
Begejstrede familieadvokater
Familieretshuset har tidligere over for Politiken oplyst, at der ikke bliver ført selvstændige opgørelser over ansøgninger om midlertidigt samvær. Og at det af samme grund ikke er muligt at svare på, hvor stor en del af ansøgningerne, der rent faktisk bliver behandlet.
På den baggrund vil ombudsmanden også vide, om der er ansøgninger, der aldrig bliver behandlet og afgjort.
Familieretshuset ønsker ikke at kommentere ombudsmandens beslutning:
»Familieretshuset er bekendt med, at ombudsmanden vil kigge på vores sagsbehandlingstider. Det har Familieretshuset ikke umiddelbart en kommentar til. Vi stiller derfor ikke op til interview i den forbindelse«, skriver Familieretshuset i en mail.
Ombudsmandens beslutning bliver modtaget med begejstring blandt landets familieadvokater.
»Hvor er det dog glædeligt. at ombudsmanden slår ned lige der, hvor vi ser nogle af de største svagheder og svigt i systemet«, siger formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.
»Det er jo dybt bekymrende, at der går fem-seks måneder efter, at der er afsagt en dom om overvåget samvær, før forældre og børn kan se hinanden. Målet er jo netop at give den forældre, der ikke har set barnet i lang tid, en mulighed for at få en kontakt, mens sagen verserer. Og her lader man så forældre vente yderligere seks måneder inden de kan se deres børn, det duer jo ikke – og hvorfor skal der gå så lang tid«, spørger Anne Broksø.
Meldingen er den samme fra familieadvokat Helle Larsen:
»Man sidder ofte med det indtryk, at sagsbehandlingen sejler. Og konsekvensen af de lange sagsbehandlingstider er jo i værste fald, at der er børn, der mister kontakten med den ene forælder, uden at det på nogen måde er sagligt og fagligt begrundet«, siger hun.
Skilmisseforældre utilfredse
Familieretshuset har gennem det meste af et år været genstand for heftig kritik, ikke mindst på grund af lange sagsbehandlingstider.
Familieretshuset har været underfinansieret siden etableringen i april 2019. Et trecifret millionbeløb blev afsat til udmøntning i 2020, mens social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har lovet endnu et trecifret millionbeløb, hvis hun kan komme igennem med det i finanslovsforhandlingerne.
Ombudsmandens beslutning kommer få dage efter, at Vive, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, offentliggjorde en kritisk rapport om Familieretshuset.
Den viser blandt andet, at skilsmisseforældre, der har været i kontakt med Familieretshuset er blevet mere utilfredse med det sagsbehandlingsforløb, de har modtaget, end de var før april 2019, hvor statsforvaltningen var primær instans for sagsbehandlingen.
Vive-rapporten viste også, at hverken forældre eller børn havde fået det bedre, efter at Familieretshuset har overtaget opgaverne fra statsforvaltningen.
Afgørende for retssikkerheden
Advokatfuldmægtig Nanna Bolund og hendes kollega advokat Tanja Graabæk har tidligere i år rettet henvendelse til ombudsmanden, fordi de er stærkt bekymrede over Familieretshusets praksis, når det drejer sig om sagsbehandlingen af midlertidigt samvær.
Nanna Bolund kalder det »vanvittig afgørende«, at ombudsmanden nu går ind i sagen. Det er et klart signal om, at der er meget på spil, siger hun.