Retten straffede forælder, der satte voksenbehov over barnets behov

Samværsadvokaten sikrede vores klient fuld forældremyndighed i en højkonfliktssag, hvor vores klient havde haft begrænset adgang til fællesbarnet gennem et år grundet modpartens samværschikane, fremsættelse af usande anklager og bortførelse af fællesbarnet til udlandet mv.

Som specialister i familieret oplever vi i Samværsadvokaten desværre en stigning i antallet af sager med selvtægt, usande anklager og samværschikane med det formål at vinde ret over børn. Sager, hvor den ene forælder sætter egne behov før barnets i form af selvtægtsudøvelse (tilbageholdelse fra samvær), bevidst negativ prægning af barnet (ift. den anden forælder), fremsættelse af usande anklager rettet mod den anden forælder og/eller aktiv modarbejdelse af de tiltag, som myndighederne iværksætter for barnets bedste, f.eks. i form af børnesagkyndige indsatser overfor barnet (kommunen) eller overvåget samvær (Familieretshuset). Noget som typisk sker, fordi den pågældende forælder ikke evner at adskille egne behov (at få skåret den anden forælder ud af barnets liv) fra barnets børnepsykologiske behov.

Disse sager ligger os meget på sinde, fordi de indebærer særligt sårbare og udsatte skilsmissebørn. Børn som typisk er overladt til en forælder, som qua sin adfærd viser at være udfordret i sine forældreevner. For det at kunne sætte barnets behov før sine egne voksenbehov er jo kernen i gode forældreevner. Men sagerne ligger os også på sinde, fordi skilsmissesystemet ikke er gearet til at sætte ind overfor en forælder, der modarbejder myndighedernes indsatser og udøver selvtægt. Tværtimod belønnes disse forældre. Desværre.

Groft sagt: I jo højere grad man er villig til at bruge dit barn som en følelsesmæssig skakbrik, jo større chance har man for at få udelukket den anden forælder fra barnets liv. Det er helt kafkask. Særligt når man holder sig for øje, at afgørelser efter forældreansvarsloven jo skal træffes ud fra barnets bedste, hvilket ifølge forarbejderne skal ske ud fra et fremtidsperspektiv. Derfor er det sikringen af barnets trivsel og udvikling på den lange bane, der først og fremmest skal sikres. Et led i dette er at sikre sig, at barnet overlades til forælderen med de bedste forældreevner.

Det sker dog desværre bare i alt for få sager, da myndighederne ofte har fokus på opretholde af status quo – typisk fordi den ”primære” forælder gennem modarbejdelse og selvtægt har sikret sig en position, hvor barnets kontakt til den anden forælder har været minimal eller helt afskåret mens sagen har verseret. Det sker uden at der i øvrigt foretages nogen vurdering af, hvad status quo reelt set vil indebære for barnet på den lange bane. Desværre, for det har massive børnepsykologiske konsekvenser at blive overladt til en forælder, der som copingmekanisme sætter egne behov først.

Derfor var det også særligt tilfredsstillende, da Samværsadvokaten for nylig kunne sikre vores klient fuld forældremyndighed i en sådan sag.

I sagen var modparten ved samlivsophøret taget på krisecenter i den anden ende af landet, i hvilken forbindelse fællesbarnet var blevet tilbageholdt fra kontakt til vores klient. Samtidig hermed fremsatte vedkommende en lang række voldsomme anklager mod vores klient, herunder blandt andet anklager om seksuelle overgreb mod barnet. Vores klients forældreevner og barnets tilknytning til vores klient blev derfor endevendt af en række myndigheder. Herefter fulgte en periode, hvor modparten løbende udøvede samværs- og samarbejdschikane, hvilket kulminerede i en international børnebortførelse. Sagen, som verserede i knapt et år bare i Familieretten, indebar lange perioder uden kontakt eller med begrænset kontakt mellem vores klient og fællesbarnet, som var 3 år gammel på tidspunktet for sagens afslutning. Alligevel valgte Retten at tillægge vores klient forældremyndigheden alene. Det med et fokus på sikringen af barnets trivsel og udvikling på den lange bane, idet der bl.a. blev lagt vægt på modpartens manglende evne til at sætte sine egne voksenbehov til side for fællesbarnets behov.

Denne sag er undtagelsen, men det bør den ikke være. Hvis man reelt vil sikre skilsmissebørns trivsel og udvikling, så skal man sikre sig, at de altid kun overlades til forælderen med de bedste forældreevner – ikke bare til den forælder, der har været dygtigst til at bruge barnet som skakbrik og til sætte sine egne voksenbehov først.

Har du også en svær sag? Tag endelig fat i Samværsadvokaten hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik – Danmarks stærkeste team af specialister på det familieretlige område.