Familieretshusets sagsbehandlingstider kritiseres

Ombudsmanden har undersøgt Familieretshusets sagsbehandlingstid i sager om overvåget samvær efter dom og sager om almindeligt midlertidigt samvær. Ombudsmanden konkluderer på baggrund heraf i en udtalelse af 4. maj 2021, at skilsmissefamilierne skal vente alt for længe på at få behandlet disse sager. I 2020 var sagsbehandlingstiden i de to typer af sager i gennemsnit mere end 12 uger, selv om sagerne ifølge retsgrundlaget skal behandles ”hurtigst muligt”. I sager om overvåget samvær efter dom kunne Ombudsmanden konstatere at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 12,2 uger. I sager om almindeligt midlertidigt samvær kunne Ombudsmanden konstatere at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 12-14 uger.

Konklusionerne var baseret på det billede, Ombudsmanden fik præsenteret af Familieretshuset. Læser man Ombudsmandens udtalelsen fremgår det dog, at Familieretshuset på flere områder ikke har stillet den ønskede statistisk data til rådighed for Ombudsmanden. I stedet er vurderingsgrundlaget bl.a. blevet baseret på indkomne sager efter at Familieretshusets er blevet opmærksom på Ombudsmandens fokus og har kunnet indrette deres sagsbehandling herefter. Og det billede er efter Samværsadvokatens opfattelse som specialister på samværsområdet ikke repræsentativt for den virkelighed, som et statistisk materiale ville have vist. Det står reelt set meget værre til.

Familieretshuset har bl.a. forklaret de lange ventetider med at ressourcerne i Familieretshuset ikke var tilstrækkelige.

Dog er det værd at notere sig, at Familieretshuset groft sagte bare har overtaget Statsforvaltningens arbejde: Den eneste ændring ml. det nye og gamle skilsmissesystem er groft sagt, at det har skiftet navn, at der kom en ny direktør, og at sagerne i dag visiteres efter risikofaktorer og konfliktniveau i stedet for sagstype. Alle sager starter stadig samme sted. Der sker fortsat en fordeling af afgørelsessagerne mellem det administrative system og domstolssystemet. Og Familieretshuset overtog endda Statsforvaltningens medarbejdere. Så at Familieretshuset har så markant større udfordringer end Statsforvaltningen, og begrunder deres udfordringer med manglende ressourcer undrer mildt sagt.

Man skal nemlig også huske på, at Familieretshuset – uagtet en økonomisk indsprøjtning ved oprettelsen i 2019 – også har fået tildelt merbevillinger af 2 omgange på hhv. 104 mio. kroner og 238,4 mio. kroner. Desuden begrunder Familieretshuset det med, at de med arbejdere, som de ansatte i foråret 2020 endnu ikke er på fuld kapacitet. Hvis det er tilfældet, så er der ikke blevet rekrutteret i den ”tunge ende”. For Samværsadvokatens advokater har alle arbejdet som jurister i det administrative skilsmissesystem, og kan attestere, at man er på fuld skue arbejdsmæssigt set efter 3-4 måneders ansættelse.

Så vi køber i Samværsadvokaten ikke Familieretshusets (bort)forklaringer.

Det gør Ombudsmanden heller ikke: ”At myndigheden har utilstrækkelige ressourcer, eller at der på et sagsområde kommer flere sager end forventet, er nok subjektivt undskyldende momenter, men kan i almindelighed ikke bevirke en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almindelighed acceptabel sagsbehandlingstid”.