Retten til to forældre styrket

I en dom fra Højesteret fra 5. januar 2021 styrkes børns ret til to forældre – og på høje tid.

I dommen fastsættes samvær med et 9-årigt barn uagtet at kontakten mellem barn og samværsforælder har været afbrudt i store dele af barnets liv og uagtet at kontakten indenfor det seneste år havde været sporadisk.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at barnet fagligt set vurderes til at være følelsesmæssigt forbundet med samværsforælderen. Derudover henvises til det børnepsykologiske faktum, at det har betydning for børns følelsesmæssige udvikling at have kontakt til samværsforælderen. Altså argumentet om, at børn identitetsmæssigt set har behov for at kunne spejle sig i begge deres ophav og at det børnepsykologisk set er skadeligt for børn på den lange bane at få afskåret kontakten til en velfungerende forælder uanset kontaktniveauet. Et argument som fokuserer på den lange bane – i overensstemmelse med forarbejderne til Forældreansvarsloven om, at det er sikringen af barnets trivsel og udvikling på den lange bane, der først og fremmest skal sikres – men som i praksis ofte må vige for et misforstået status quo hensyn (et kortsigtet perspektiv). Og hvad mere interessant er, så slår Højesteret fast, at dette princip vægter højere end at det for barnet i en kort periode vil være svært at genoptage samværet.

En væsentlig dom som vil skabe ændringer i byretterne tilgang til de tungeste samværssager.

Højesteretsdom - Dom fra Højesteret