Skip to main content

Bekymring trods rosenrød pressemeddelelse fra miniteriet

Samværsadvokatens Nanna Bolund udtaler sig i denne artikel til K-NEWS om Social- og Indenrigsministeriets pressemeddelelse om, at Familieretshuset foreløbigt skulle være en succes, herunder “at det nuværende system hjælper børnene bedre gennem i en skilsmisse end det gamle system i Statsforvaltningen.”

Denne udmelding kalder Nanna Bolund bekymrende, da Familieretshuset baseret på hendes erfaring som specialist slet ikke magter opgaven. For i samværsadvokaten har vi aldrig skulle kæmpe så hårdt for at sikre vores klienter helt basale retssikkerheder, som vi skal i Familieretshuset i det nye skilsmissesystem. Nanna Bolund finder det derfor også problematisk, når man fra politisk side melder noget bloddryppende bekymrende ud som en rosenrød PR-historie.

Du kan også se citatet fra Samværsadvokatens Nanna Bolund i artiklen her:

“Ærligt, så forstår jeg simpelthen ikke hvad den her udmelding betyder. Det jeg har drøftet med mine kollegaer er jo, hvis 60% anses som en succes, så er jeg da vildt bekymret når de når 100%. For det går jo bare ned af ad bakke lige nu. Vi har rigtig mange sager – enten dem der har hørt dårlige historier, hvor vi er på fra starten, og så er der dem der kommet i klemme i systemet, fordi de har prøvet selv. Vi oplever en stigende tendens til at folk henvender sig til os” – det med henvisning til, at ministeriet ikke har lagt noget som helst data offentligt tilgængeligt, der kan understøtte udmeldingen om, at det skulle være bedre for skilsmissebørnene.