Samværsadvokaten er oplægsholder i Folketinget
Samværsadvokatens advokat Tanja Graabæk var den 28. oktober 2021 inviteret ind som oplægsholder i Folketingets Social- og Ældreudvalg, som afholdt høring om det Familieretlige system. Et stort tak til Folketingets Social- og Ældreudvalg for invitationen.
Det var advokat Tanja Graabæk sammen med repræsentanter fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Familieretshuset, domstolene (ved Anni Højmark, retspræsident ved Retten i Svendborg), og forskningsmiljøet (ved Caroline Adolphsen, PhD og lektor på Aarhus Universitet) samt Martin Olsen (personlig beretning). Alle oplæg måtte have en varighed på maks. 10-15 minutter.
Advokat Tanja Graabæks oplæg var centreret om hendes erfaring med §7-samværssagerne som specialist og praktiker gennem mange år. Hun italesatte bl.a. nogle af de kerneudfordringer, som det aktuelle skilsmissesystem indebærer, og kom med forslag til mulige løsninger på disse problematikker (indenfor rammerne af det eksisterende system).
- At retssikkerheden er styrtdykket set ift. tidligere skilsmissesystem (Statsforvaltningen). Som f.eks. at Forvaltningsloven ikke gælder for Familieretshusets behandling af §7-sagerne, og ventetiden på de midlertidige afgørelser gør afgørelserne illusoriske.
- At sagerne ikke oplyses ordentligt. Som f.eks. den lave kvalitet i det børnefaglige arbejde i Familieretshuset (inkl. brugen af socialrådgivere til børnepsykologisk arbejde), at de børnesagkyndige undersøgelser kun bruges undtagelsesvist (uagtet at gældende ret tilsiger at det skal være hovedreglen), og at der ikke er et helhedsperspektiv i sikringen af skilsmissebørnene i sagernes behandling (da man i sager, hvor et samvær afvises/stoppes, ikke undersøger forældreevnerne hos den forælder man så fuldt ud overlader barnet til – og dermed overlader barnet til en helt uoplyst forælder).
- At der er en manglende respekt for, at tidsperspektivet har betydning, selv om skilsmissebørn ikke lever i et vakuum mens sagerne behandles (således er tidsperspektivet f.eks. ofte afgørende for om et barn i en højkonfliktsag ender med at have samvær med hvad man efter undersøgelse af sagen må konstatere er en velfungerende samværsforælder). Som f.eks. at der aktuelt sker dobbeltbehandling af sagerne (først oplyses sagen af Familieretshuset og derefter igen af Familieretten, fordi oplysningerne i mellemtiden er blevet forældede), og at systemet nedprioriterer brugen af det redskab, som kunne modvirke et langs sagsbehandlingsforløb uden samvær: overvåget kontaktbevarende samvær. Et redskab, som de allerede har i deres ”redskabskasse” men som sjældent bruges. Dertil kommer at Familieretten ikke er bundet af samme undersøgelsespligter som Familieretshuset, fordi Retsplejeloven tilsiger fri bevisførelse.
- Opkvalificering af det børnefaglige arbejde, så kun specialiserede psykologer foretager arbejdet (certificering) – for en reel sikring af skilsmissebørnene forudsætter, at det udførte børnefaglige arbejde er af høj kvalitet.
- Fastsættelse af pligt til straks at fastsætte overvåget kontaktbevarende samvær ved sagens start, hvis der er usikkerhed om hvorvidt der skal være noget eller ske en massiv begrænsning af samvær – det giver en hurtig trykprøvning af børnenes virkelighed og de i sagen fremsatte påstande. Det i rammer, som sikrer børnenes sikkerhed (fordi et samvær kan standses, hvis det fagligt vurderes på baggrund af det overvågede samvær at der hold i påstandene). Noget som hun dog understregede kun gav mening, hvis man – hvis der ved sagens start, hvor barnet fortsat havde en tæt tilknytning til begge forældre, blev fastsat et sådant overvåget samvær og bopælsforælderen afviste at udlevere fællesbarnet til dette samvær – pålagde myndighederne at træffe afgørelse om ændring af bopælen, så bopælsforældre løb en risiko, hvis de modsatte sig sagens oplysning (i modsætning til aktuelt, hvor man uproblematisk bare kan modarbejde eksistensen af et sådant samvær).
- Fastsættelse af pligt til at undersøge begge forældre, hvor sagen omhandler påstande om intet eller meget begrænset samvær. Det ved børnesagkyndige undersøgelser eller – i de mest konfliktfyldte sager eller sager med børn i voldsom mistrivsel – ved forældrekompetenceundersøgelser.
- At sagerne kun behandles af én myndighed. I den forbindelse anbefalede advokat Tanja Graabæk, at alle §7-sagerne om samvær blev lagt over til Familieretten. Men hun understregede på det kraftigste, at dette forudsatte to ting:
- en reel specialisering af domstolene (så en specialisering ikke fortsatte med kun at være ved navn, ”Familieretten”). Det da samværssagerne – henset til deres kompleksitet samt henset til såvel omfanget af og detaljegraden for den uskreven administrativ praksis på området – er er særligt sårbare i forhold til at blive lagt i hænderne på dommere, som ikke er vant til denne type af sager, og da den aktuelle status for sagernes behandling ved domstolene svarer til niveauet for sagernes behandling, da området i sin tid blev fjernet fra domstolene.
- at de særlige undersøgelsespligter som f.eks. børnesagkyndige undersøgelser, forældreevneundersøgelser og overvåge samvær fastsættes i Retsplejelovens, så pligten ikke kan tilsidesættes af den fri bevisførelse, som pt. eksisterer i Familieretten.
Se det fulde høringsmøde her: https://mobiltv.ft.dk/video/20211/sou/tv.7291
Advokat Tanja Graabæks hhv. oplæg og bemærkninger i den afsluttende spørgerunde finder du i de her anførte tidsrum:
Fra 0.18.15 min. inde i mødet til 0.35.18 min. inde i mødet, og
fra 2.17.41 min. inde i mødet til 2.21.59 min. inde i mødet.
