Debatindlæg i Berlingske med Samværsadvokaten med kritik af Familieretshuset.
Coronakrise eller ej – den er hel gal i Familieretshuset, som med det nye skilsmissesystem blev sluppet fri fra de snærende bånd af et kontrolorgan (i det gamle skilsmissesystem havde Statsforvaltningen Ankestyrelsen til at holde dem på dydens sti sagsbehandlingsmæssigt set). Og da Coronakrisen så kom, udstillede den i hvor høj grad Familieretshuset ikke er omstillingsparat i forhold til at løfte sin opgave og sikre børns bedste. Det har vi i Samværsadvokaten lavet et debatoplæg om i Berlingske, for skilsmissebørnene fortjener bedre.
Læs vores debatindlæg i Berlingske her: https://www.berlingske.dk/kommentarer/boernenes-statsminister-svigter-skilsmisseboernene
Du kan også læse den fulde debatindlæg her nedenfor:
Børnenes statsminister svigter skilsmissebørnene
Danmark har været lukket ned i snart 2 måneder. For skilsmissefamilierne i konflikt betyder det aflyste møder. Men det kan løses – åbenbart bare ikke i Familieretshuset.
de familieretlige sager er der altid minimum ét barn i krise i et eller andet omfang. Derfor er det vigtigt, at sagerne håndteres effektivt og hurtigt. Men Familieretshuset aflyser møder på stribe.
Familieretshusets møder er allerede aflyst langt ud over den 10. maj 2020. Forældrene med aflyste møder fra marts og april 2020, som jo allerede har ventet 6-8 måneder på et møde, har fået nye mødetider minimum 7 måneder længere frem i tiden.
Bedre bliver det ikke af, at mødet i Familieretshuset kun er startskuddet for sagen, som i øvrigt ligger urørt indtil mødet afholdes. Således afviser Familieretshuset typisk at behandle ansøgninger om almindeligt midlertidigt samvær forud for møderne, hvor der ellers efter loven er mulighed for at få akut hjælp på skriftligt grundlag. Det alt imens konflikterne ude i de små hjem vokser i venteperioden – med børnene fanget i midten.
Fra Familieretshusets ledelsesniveau ser det ikke ud til, at man agter at gøre noget mere effektivt eller anderledes. Derfor er der et stort behov for politisk indgriben. For at Familieretshuset fik 100 nye ansatte i marts 2020 har ingen synlig effekt haft. Hverken i forhold til at speede processerne op, at sikre en højere faglighed eller at føre til en mere effektiv sagsbehandling.
Hvad er planen, Mette?
Hvis Familieretshuset var en privat virksomhed, så ville de være gået konkurs. For Familieretshuset har bevidst valgt ikke at tænke ud af boksen. Det selv om de familieretlige møder er lukkede møder med begrænset deltagerantal, hvorfor de sundhedsmæssigt er mulige at gennemføre.
Vi skal passe på hinanden, men der er andre løsninger end passivitet. I det private erhvervsliv har man været nødt til at tænke i alternativer for at overleve. Mange private aktører med høj mødeaktivitet har fint evnet at omstille sig med kreative løsninger til at sikre gennemførelsen af møder. Det har også mange kommuner og Ankestyrelsen evnet i deres børnesager. Selv domstolene har fundet ud af at holde (nogle) fysiske møder med opsætning af afskærmning og afstandskrav. Men i Familieretshuset har man ikke engang evnet at gennemføre en alternativt drevet sagsbehandling som f.eks. virtuelle møder eller en øget grad af skriftligt sagsbehandling.
Et særligt problem opstår i højkonfliktsagerne, hvor tidsfaktoren er af særlig afgørende betydning. Her er Familieretshusets eneste opgave at oplyse sagen for Familieretten. Deres sagsoplysning er dog ofte ufuldstændig, og ikke alle relevante sagsakter videresendes til Familieretten. Samtidig bevirker Familieretshusets lange sagsbehandlingstid, at Familieretten ofte også selv må sikre sig aktuelle oplysninger, herunder afholdelse af en ekstra børnesamtale, fordi Familieretshusets børnesamtale nu ligger for langt tilbage i tiden.
Lægges højkonfliktssagernes sagsoplysning over i Familieretten, ville det spare mange måneders ventetid for familierne og frigive tider i Familieretshusets kalender til mødeafholdelse i de under Coronakrisen aflyste sager.
Kære statsminister: Der er et akut behov for dit fokus på skilsmissebørn, hvis forældre konflikter. Deres trivsel er i fare, fordi Familieretshuset – unødvendigt – er gået helt i stå, og fordi deres sag sparkes bagerst i køen. Gør noget! Børnene kan ikke vente længere.
