Det nye skilsmissesystem får dumpekarakterer.
I denne artikel i AdvokatWatch taler Samværsadvokatens Tanja Graabæk om, at vi i Samværsadvokaten ser en række retssikkerhedsmæssige problemer i det nye skilsmissesystem.
Den helt store retssikkerhedsmæssige synder er Familieretshuset. For i Familieretshuset er borgernes retssikkerhed styrtdykket (set ift. da det hed Statsforvaltningen).
I Familieretten kan man kun sætte en finger på, at samværsområdet* er nyt for dommerne. For det er desværre tydeligt i mange af de domme, der afsiges for tiden. Vi er derfor i Samværsadvokaten store fortalere for specialiserede familieretlige dommere.
*) Ikke forældremyndighedsområdet, som journalisten beklageligvis får forvildet med ind i teksten.
Og så sidder vi ellers tilbage og trækker på smilebåndet af, at Skilsmissebarnet, som jo lever af at tjene deres penge i Familieretshuset og derfor har en massiv interesse i at det administrative system ikke lukkes, i artiklen sætter sig på den høje hest og udtaler sig om økonomien i de familieretlige retssager. Noget de tydeligvis intet aner om. For hvis man er drevet af indtjeningshensyn, så bliver man altså ikke familieretsadvokat. Det er der nemlig ikke penge i.
Læs den fulde artikel på Advokatwatch her: https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Advokater/article12402534.ece
Eller læs den her nedenfor:
ARTIKEL:
Kollapset og dybt frustrerende: Advokater fælder hård dom over nyt skilsmissesystem
Når danskere har brug for myndighedernes hjælp til at løse svære skilsmisser, rammer de ind i et system, der slet ikke fungerer, og som er på grænsen til total kollaps.
Så hård er dommen fra flere skilsmisseadvokater, efter en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har afdækket alvorlige problemer med skilsmisseområdet, der blev reformeret sidste år.
“Jeg er dybt frustreret over det nye system,” siger Tanja Graabæk, der er familieretsadvokat med speciale i skilsmisse hos advokatfirmaet Strauss & Garlik, til AdvokatWatch.
Flere erfarne skilsmisseadvokater dumper reformen, som blev aftalt mellem alle Folketingets partier i 2018, og som trådte i kraft i april 2019. Her blev Statsforvaltningen afløst af Familieretshuset, der ifølge daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) skulle nedbringe konflikterne mellem forældre.
Men udviklingen er gået den stik modsatte vej.
“Sammenlignet med det, vi har i dag, var det ti gange bedre før reformen,” siger Anne Broksø, der er partner i Ret & Råd og formand for Danske Familieadvokater.
Katastrofale ventetider
Vives rapport, der kom i mandags, viser blandt andet, at andelen af forældre, der er “helt uenige” i, at de under forløbet i Familieretshuset har fået et bedre samarbejde, er steget fra 41 pct. før reformen til 51 pct. i det nye system.
“Vi kan sagtens genkende det billede, der bliver tegnet i rapporten, for det er desværre også fra et rådgiversynspunkt meget begrænset, hvilke positive ting man kan sige om systemet,” siger jurist Julie Brønden Wijngaard, der ejer rådgivningsfirmaet Skilsmissebarnet sammen med Charlotte Trolle.
”Vi har ikke noget økonomisk incitament for, at sagen fortsætter i retten. Men jeg tør godt sige, at der er nogle i branchen, der ikke har den tilgang, simpelthen fordi der er penge i retssager.
CHARLOTTE TROLLEJURIST OG MEDEJER AF SKILSMISSEBARNET
De to juridiske rådgivere har begge en fortid i Statsforvaltningen, og selvom der var masser af problemer i det system, de selv tidligere var en del af, var det markant mere velfungerende end det nye, lyder det.
“Det største problem er ventetider. De er fuldstændig katastrofale. Man kan næsten gå så langt som til at sige, at det er et kollapset system. Den opgave, systemet er lavet for, kan det simpelthen ikke løfte,” siger Charlotte Trolle.
Retssikkerheden er under pres
Rådgiverne oplever ventetider på op imod otte måneder hos Familieretshuset. De mest konfliktfyldte skilsmisser har mulighed for en midlertidig afgørelse, men de lange ventetider spænder også ben for den mulighed.
“Alle søger om midlertidige afgørelser, fordi der er så lange sagsbehandlingstider, og det betyder, at ventetiden selv på en midlertidig afgørelse er på flere måneder,” siger Julie Brønden Wijngaard og tilføjer:
“Og det er jo fuldstændig i modstrid med det, der står i loven om, at hensigten er, at der skal træffes midlertidige afgørelser hurtigst muligt og gerne inden fire uger.”
Hun bakkes op af Tanja Graabæk.
“Der er flere aspekter ved det her system, som er problematisk for retssikkerheden. Et eksempel er de midlertidige afgørelser, hvor ventetiden på en afgørelse er så lang, at rettigheden gøres illusorisk,” siger Tanja Graabæk.
Flere sager ender i retten
Samtidig med, at konfliktniveauet er steget, ender flere sager i retten. Ifølge Vive viser Familieretshusets registre, at andelen af sager, der bliver overført til retten, er steget fra 11 til 20 pct. efter reformen.
Det er ifølge Tanja Graabæk et problem, da for få dommere er klædt på til at afgøre sager om for eksempel forældremyndighed eller samvær.
“Der er mange dygtige dommere, men det er problematisk, at mange dommere tydeligt er ubekendte med praksis og regulering på det samværsområde, som de nu er sat til at administrere, i en grad så vi ser domme, som ikke engang er formuleret, så de kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse,” siger hun.
Julie Brønden Wijngaard og Charlotte Trolle mener, at det i sig selv er et problem, at flere sager ender i retten.
“De her sager burde i vores øjne være afgjort i Familieretshuset, som man gjorde det i det gamle system med mulighed for at klage til en klageinstans,” siger Julie Brønden Wijngaard.
Brodne advokatkar presser systemet
Familieretsadvokaterne er dog også nødt til at se indad, for de lange sagsbehandlingstider og det stigende antal sager i retten skyldes også, at nogle bevidst udnytter systemet, lyder det.
“Vi oplever desværre, at der i nogle sager spekuleres i at bringe ekstra påstande med ind i sagen for at få en adgangsbillet til retten. Men det betyder også, at sagerne eskalerer i konfliktniveau og trækker længere ud,” siger Charlotte Trolle, som bakkes op af Tanja Graabæk.
“Som i alle brancher findes der desværre nogle få brodne kar i advokatbranchen, som kan finde på at trække tiden i sagerne bevidst, fordi det er et virksomt træk, når nu sagerne omhandler børn og ikke cykler,” siger hun.
“Disse brodne kar ville blive lettere at identificere, hvis dommerne var specialiserede, fordi det så ville være færre dommere, der havde sagerne,” siger Tanja Graabæk.
Mere arbejde til advokater efter reform
Julie Brønden Wijngaard og Charlotte Trolle er ikke advokater og derfor ikke underlagt de advokatetiske regler. Dermed har de mulighed for at rådgive begge parter i en skilsmisse, hvilket de har gode erfaringer med. Det betyder dog også, at de ikke kan tage sager i retten.
“Vi arbejder i høj grad for, at sagerne slutter i Familieretshuset, så vi har ikke noget økonomisk incitament for, at sagen fortsætter i retten. Men jeg tør godt sige, at der er nogle i branchen, der ikke har den tilgang, simpelthen fordi der er penge i retssager,” siger Charlotte Trolle.
Alt andet lige er der vel også flere penge i lange sagsforløb for jer?
“Jamen, det er bare ikke tilfredsstillende. Det er klart, at vi har en forretning at drive, men det er jo ikke tilfredsstillende at være rådgiver i et system, som nærmest er kollapset. Vi har en oprigtig interesse i at hjælpe forældre.”
Også Tanja Graabæk har efter reformen fået “meget mere at lave”, siger hun. Men advokaten afviser, at det er noget, hun er glad for.
“Min fornemste opgave er at arbejde på at gøre mig selv arbejdsløs, for i min verden burde systemet fungere sådan, at der ikke var behov for sådan en som mig.”
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) anerkender over for AdvokatWatch problemerne og er klar med flere ressourcer til skilsmisseområdet.
