KRONIK i Information
Samværsadvokaten forholder sig i denne kronik kritisk til Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentres blanke afvisning af, at nogle krisecenterophold skulle være uberettigede (at ophold kan være strategisk betingede ift. at vinde f.eks. en bopælssag eller en samværssag).
De danske krisecentre har en uhyre vigtig samfundsmæssig funktion i forhold til voldsramte borgere. Men nogen gange tager de fejl, fordi deres vidensgrundlag alene baseres på den ene parts version af sagen. Så når Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i en kronik blankt afviser, at krisecentrene nogensinde skulle tage fejl, så er vi som fagfolk nødt til at reagere. For det sker – og når det sker, så har det negativ betydning for de børn, som uberettiget trækkes væk fra deres kendte og trygge nærmiljø samt deres anden tryghedsperson (den anden forælder).