Hvad dækker begrebet ”Barnets bedste” egentlig over?
I den familieretlige lovgivning er begrebet ”barnets bedste” kernen, som alt centrerer omkring – også internationalt set. Men begrebet er ikke en klart defineret størrelse. I dette jubilæumsnummer af ”Barn” undersøger bl.a. børneforsker Anja Marschall, hvordan man over tid har forstået skilsmissebarnets bedste i en dansk kontekst.
Deres analyse viser, at skilsmissebarnets ”bedste” er en ret kompleks størrelse, der i dag både handler om, hvad der er muligt helt konkret i de enkelte familier, men også om hvordan børn og forældre forstår og navigerer i deres fælles – og alligevel delte – hverdagsliv.