Skip to main content

FAMILIERETSHUST sætter fokus på deleordninger

I et nyligt oplæg stiller Familieretshuset spørgsmålet om deleordninger giver gladere børn. Indledningsvist understreger man, at forskning peger på, at børn trives i deleordningerne. Men derefter anføres det, at forskning viser også, at det ikke nødvendigvis er deleordningen i sig selv, der skaber bedre trivsel. At det det derimod er forældrenes samarbejde og deres evne til at inddrage barnet. Det mener vi i SamværsAdvokaten er en sandhed med modifikationer.

For det er rigtigt, at forskning peger på at forældresamarbejdet er afgørende for børns trivsel. Det er også rigtigt, at forskning peger på børn oftest trives rigtig godt i deleordninger, hvor der er et fint forældresamarbejde. MEN: Forskning gør også op med, at de to ting absolut hænger sammen. For det ses, at børn har et fornuftigt liv i en deleordninger i de konfliktfyldte familier. Der ses bare ikke helt den samme evidens herfor, som der ses ved de samarbejdende familier. Så en antagelse om, at et godt forældresamarbejde er en given forudsætning for, at børn kan trives godt i deleordninger, er der ikke forskningsmæssig evidens for.

Familieretshusets holdning er desværre blot en fortsættelse af den administrative praksis, som de har haft i mange år (om at deleordninger forudsætter at forældrene bor tæt på hinanden og har et rigtigt godt samarbejde). En praksis, som det bemærkes at Familierettens psykologer ikke bakker op om. Og en praksis, som groft sagt er baseret på, at Familieretshuset blander forskning om æbler og pærer sammen.

Læs Familieretshusets oplæg her:
https://www.linkedin.com/posts/familieretshuset_deleordninger-brudtefamilier-forskning-activity-6917044844838191105-7tpd

Læs Samværsadvokatens advokat Tanja Graabæks svar på oplægget i kommentarfeltet.