Hvorfor tager sager så lang tid i Familieretshuset i 2025? Her er nogle af forklaringerne
Sager om forældremyndighed, samvær og bopæl skal afgøres ud fra barnets bedste, men hvordan hænger det sammen med, at ventetiderne i Familieretshuset fortsætter med at stige og har gjort det siden oprettelsen i 2019?
Når ventetiden alene til første møde nærmer sig tre måneder, mister barnets bedste sin betydning. I konkrete tilfælde er der gået op til 8 måneder fra ansøgningen er indsendt til Familieretshuset, før 1. møde er afholdt.
Ventetiderne er eksploderet, siden Familieretshuset blev oprettet
Da Familieretshuset blev oprettet efter reformen i 2019, var ambitionen at skabe et mere effektivt og sammenhængende system for behandling af familieretlige sager.
Allerede kort efter etableringen stod det dog klart, at sagsbehandlingstiderne steg, og utilfredsheden voksede. Siden da har ventetiderne svinget, men reelt set er de aldrig blevet kortere.
I 2021 og 2022 blev der tilført ekstra midler til Familieretshuset som led i en politisk aftale om at nedbringe ventetiderne. Det gav mulighed for at ansætte flere medarbejdere og midlertidigt reducere sagspuklerne, hvilket sandsynligvis bidrog til et kortvarigt fald i ventetiderne. Men niveauet kom aldrig op på et tilfredsstillende punkt, og forbedringen varede kun kort.
Da bevillingerne ophørte, måtte Familieretshuset i 2023 gennemføre en større afskedigelsesrunde, og presset steg igen. Kortvarige ressourcetilførsler ændrede ikke på, at antallet af komplekse sager fortsatte med at vokse, mens kapaciteten samlet set er blevet mindre.
I slutningen af 2022 oplyste Familieretshuset, at ventetiden til første møde var 25 dage i §6-sager (familiemægling) og 47 dage i §7-sager (familieretlig udredning).
I dag, blot tre år senere, er tallene steget til 76 dage og 81 dage, og udviklingen viser et system, der fortsat kæmper med flaskehalse.
Derfor vokser ventetiden stadig i Familieretshuset
Familieretshuset meldte i september 2025 ud, at der var implementeret et nyt IT-system, som midlertidigt kunne forlænge sagsbehandlingstiden. Dette har bl.a. betydet, at ind- og udgående post varetages med stor forsinkelse (op til flere uger), og i efterfølgende nyhed i oktober 2025 fremgik det igen, at borgerne fortsat kunne forvente længere ventetid, da Familieretshuset var stødt på en række udfordringer med IT-systemet.
I september 2025 meddelte Familieretshuset, at der var “ekstraordinær travlhed” på telefonerne, og de opfordrede borgerne til at søge svar online frem for at ringe. I november 2025 kom der flere nyheder fra Familieretshuset, som alle bekræfter, at ventetiderne fortsat stiger. Først blev det meddelt, at telefonerne ville være lukkede om torsdagen frem til årets udgang, og dernæst fulgte endnu en nyhed, hvor der stod: ”Vi beklager ventetiden – du er ikke glemt”. Her blev de fortsatte forsinkelser igen forklaret med tekniske problemer.
Men ventetiderne var allerede uacceptabelt lange før IT-udfordringerne, og de har derfor ikke skabt forsinkelserne, de har blot forlænget dem. På trods af løfter om ekstra ressourcer vurderer Samværsadvokaten, at der fortsat er lang vej til at ventetiderne forbedres.
Meldingerne vidner om et system, der er under pres, ikke kun i sagsbehandlingen, men også i den daglige kontakt med borgerne og de øvrige aktører i familieretssagerne. Alt i alt vil dette skubbe til de i forvejen lange sagsbehandlingstider.
De tekniske udfordringer er derfor kun en del af forklaringen. Efter Familieretshuset overtog efter Statsforvaltningen, blev sagsbehandlingen mere kompleks, og der blev skabt et system med flere trin, og dermed flere steder, hvor sagerne kan ligge stille i lange perioder.
Samtidig er det Samværsadvokatens oplevelse, at antallet af sager har været stigende, mens bemandingen er reduceret. Efter afskedigelserne i 2023, er der siden tilført ressourcer, men de har primært været målrettet sager om børnebidrag og værgemål.
Det betyder, at forældreansvarssagerne (samvær, bopæl og forældremyndighed) fortsat står med kæmpe udfordringer, og derfor er ventetiden ikke et midlertidigt problem, men resultatet af et system, der ikke kommer til at være i stand til at løfte opgaven, medmindre der gribes ind politisk.
Tallene i Familieretshuset, der ikke giver mening
Familieretshuset oplyser pt., at ventetiden til første møde i dag er 76/81 dage, men samtidig fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kun er 10–12 uger. Det kan naturligvis ikke hænge sammen. Hvis familier skal vente op mod tre måneder for blot at komme til første møde, kan en sag ikke samtidig være afsluttet i samme periode. På den måde fremstår det som om, at sagsbehandlingstiden på papiret ser rimelig ud, men i virkeligheden oplever familierne en ventetid, der er meget længere.
En del af forklaringen kan være, at de “letteste” sager, hvor forældrene typisk hurtigt når til enighed, indgår i det samlede gennemsnit og dermed trækker tallene ned.
For de mere komplekse sager, som udgør en stor del af forældreansvarssagerne, er forløbet markant længere, og det er hér, børn og forældre mærker konsekvenserne tydeligst. En konsekvens af det langvarige forløb er, at konflikten mellem parterne eskalerer, særligt grundet en mangel på afklaring. Idet Familieretshusets sagsbehandling aktuelt er forlænget, betyder dette ligeledes, at langt færre sager sendes videre til Familieretterne rundt omkring i landet, hvorved der opstår en ”flaskehalsproblematik”.
Når IT-problemerne i Familieretshuset er løst, vil sagerne formentlig blive sendt hurtigere videre til Familieretterne, der som udgangspunkt prioriterer forældreansvarssagerne og behandler dem inden for rimelig tid. Men hvis et større antal sager oversendes, kan det skabe et betydeligt pres hos Familieretterne, og dermed en stor risiko for, at der opstår endnu en flaskehals i næste led af systemet.
Børn venter, og konflikter vokser
De lange ventetider betyder ikke blot, at systemet arbejder langsomt. De forlænger konflikterne og øger risikoen for, at relationer mellem forældre og børn går i stykker undervejs.
Når hverdagen står på pause i månedsvis, er det svært at forsvare, at afgørelser træffes ud fra barnets bedste. For hvordan kan man tale om barnets bedste, når børn og forældre må vente i måneder, før der overhovedet sker noget i sagen?
Forældre bliver bedt om at samarbejde, udvise tålmodighed og skabe stabilitet for barnet. Men systemet, der stiller de krav, handler selv stik imod det princip, det bygger på. Det er et paradoks, som mange forældre har svært ved at forstå, og med god grund.
Når ventetiden bliver så lang, at børn mister kontakten til en forælder eller lever i uvished om, hvor de skal bo, er der ikke længere tale om barnets bedste. Så handler det ganske enkelt om ”systemets bedste” i forhold til økonomi samt en overbevisning om, at systemet SKAL fungere.
Ignorerer man problemet, betaler børnene og samfundet i fremtiden
Når politikerne undlader at tilføre nødvendige ressourcer til Familieretshuset, eller ignorerer behovet for en ny struktur, kan det måske ligne en besparelse her og nu. Men i virkeligheden er det en kortsigtet beslutning, som vi risikerer at betale dyrt for senere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.
Det er Samværsadvokatens klare holdning, at politikerne bør fokusere på en stabil og langsigtet økonomi for Familieretshuset i stedet for tilbagevendende udsving, hvor der først sker fyringer og dernæst tilføres akutte midler for at brandslukke. Et stabilt og tilstrækkeligt bemandingsniveau er afgørende for, at sagsbehandlingen kan følge med behovet.
Børn, der fastlåses i uvished gennem måneder uden at få en afgørelse, lever under et psykisk pres, der kan påvirke deres trivsel, selvtillid og ikke mindst tilliden til de voksne og systemet. For uddannelse, sociale relationer og mental sundhed kan den lange ventetid blive en negativ spiral, som kræver langt større og dyrere indsatser senere i livet.
Samtidig viser forskning, at udsatte børn og unge allerede i dag kæmper med lav trivsel og udsathed, og de har ikke råd til, at systemet trækker tiden. Når myndigheder ikke geares til at håndtere sager effektivt, risikerer man at skabe et fundament for flere sociale og sundhedsmæssige problemer fremover.
Hvis vi vil hævde, at barnets bedste er rettesnor for afgørelser, må vi også acceptere at sætte midlerne af til at afgørelserne kan træffes i tide. For når børn er i klemme på grund af ventetid, koster det ikke kun dem, det koster os alle.
Sådan kan systemet bringes i balance
Hos Samværsadvokaten er vores klare holdning, at det familieretlige system som helhed kan styrkes ved:
- at komplekse forældreansvarssager sendes direkte i Familieretten, hvor de kan behandles hurtigere og mere effektivt, hvis ikke ventetider kan nedbringes markant ved at tilføre ressourcer.
- at fristerne for midlertidige afgørelser skal overholdes.
- at tilføre ressourcer, så visitation og behandling kan følge med antallet af nye sager.
- at vise transparens i statistikker, herunder at skelne mellem lette og komplekse sager, så tallene reelt afspejler virkeligheden.
Et kald til handling
Hos Samværsadvokaten hjælper vi hver dag skilsmissefamilier, der mærker konsekvenserne af ventetiden.
Vi følger udviklingen tæt og arbejder for, at sagerne kan komme hurtigere gennem systemet, uden at gå på kompromis med skilsmissebørnenes trivsel og retssikkerhed.
Det er tid til, at det familieretlige system lever op til sit eget princip:
At ventetider, sagsbehandling og afgørelser igen kommer til at afspejle det, som hele systemet burde handle om – barnets bedste.
