Hvad betyder det, og hvilke konsekvenser kan det have?
Forældrefremmedgørelse og samarbejdschikane er begreber, der ofte dukker op i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Men hvad er det egentlig? Og hvad er forskellen?
Forældrefremmedgørelse beskrives af lovgiver, som den situation, hvor barnet konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse med barnets egne faktiske erfaringer.
Forældrefremmedgørelse som begreb tager udgangspunkt i barnets adfærd – ikke forældrenes, og det kommer til udtryk ved, at barnets gengivelse af virkeligheden er blevet præget af den ene forælder.
Det opstår, når et barn påvirkes til at tage afstand fra den ene forælder, uden at der nødvendigvis er en saglig eller beskyttelsesmæssig grund til det. Det kan ske bevidst eller ubevidst, og det kan udøves gennem ord, handlinger eller stemninger i hjemmet. For eksempel ved at tale negativt om den anden forælder, udelukke barnet fra kontakt, eller skabe skyldfølelse, når barnet udviser glæde over samvær.
Børn, der udsættes for sådan prægning, kan komme i en stærk loyalitetskonflikt. De kan opleve skyld, skam og forvirring over deres følelser. Over tid kan det skade barnets tillid til andre, svække selvværdet og påvirke deres evne til at danne sunde relationer. Et barn, der mister kontakten til en forælder på et urimeligt grundlag, kan også miste en vigtig del af sin identitet og historie.
Samarbejdschikane omfatter forældrenes adfærd – hvor en bopælsforælder eksempelvis uden påviselig og god grund, hindrer barnet i at have kontakt med den anden forælder eller inddrager barnet i de voksnes konflikter. Det kan også være en samværsforælder, der uberettiget tilbageholder barnet efter samvær eller gennem gentagne henvendelser til myndigheder og lign. er hindrende for et godt samarbejde om barnet.
Hvis Familieretten eller Familieretshuset vurderer, at en forælder aktivt modarbejder barnets kontakt med den anden forælder – og dermed skader barnets trivsel – kan det få konsekvenser. Det kan bl.a. besluttes, at der skal ske ændring af barnets bopæl, begrænsning eller fratagelse af samvær, eller ændring af forældremyndighed. Sådanne afgørelser træffes dog med stor forsigtighed og altid med fokus på, hvad der er bedst for barnet – ikke for forældrene.
Hvis du oplever tegn på, at dit barn bliver påvirket negativt mod dig, er det vigtigt at søge hjælp tidligt. Du kan henvende dig til Familieretshuset eller en advokat med speciale i familieret. Det er vigtigt, at den anden forælders adfærd ikke gengældes Barnet har brug for tryghed, forudsigelighed og kærlige relationer til begge forældre, så vidt det er muligt og forsvarligt.
